Leje- & forsikringsbetingelser

Nedenstående generelle leje- og forsikringsbetingelser gælder fra 23-11-2023 og erstatter alle tidligere udgaver. Nyeste version kan altid findes på vores hjemmeside: https://www.protrans.dk/betingelser-salg-og-leje/. Online versionen går altid forud for alle andre versioner.


Generelle betingelser:

Nedenstående generelle betingelser gælder for udlejning af materiel medmindre andet fremgår af de individuelle vilkår for lejeaftalen. I det følgende er PRO-trans A/S kaldet udlejer og kunden kaldet lejer. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Udlejer forbeholder sig retten til at ændre nærværende leje- og forsikringsbetingelser samt lejepriser uden forudgående varsel.


Lejemålets varighed:

Lejemålet regnes fra og med den dag materiellet forlader vor plads, til og med den dag materiellet tilbageleveres på vor plads.

Den daglige leje beregnes for hele perioden, uanset om det lejede materiel benyttes eller ej.

For kontor-/sanitetscontainere og pavilloner er der en minimums lejeperiode på 1 måned, samt et opsigelsesvarsel på 14 dage.

Levereringstider er omtrentlige og med forbehold for forsinkelse.


Priser, transport og tilbud:

Angivne priser er altid ab depot, eksklusiv: moms, forsikring, skatter, afgifter, opsætning, nedtagning og transport. Opsætning, nedtagning samt transport fra og til depot betales af lejer. Som udgangspunkt er det altid lejers ansvar at opstille fundament, tilslutte kloak, vand og strøm medmindre andet er aftalt. I forbindelse med et tilbud tages der altid forbehold for mellemsalg og prisændringer. Lejen omfatter ikke forbrug af vand, el eller andre forbrugsmaterialer.

Skaffevarer ud faktureres til gældende dagspriser.

Transport og flytning af materiel må kun foranlediges af udlejer. Efter materiellet er modtaget på vor plads, finder eftersyn sted, og eventuelle skader som følge af overlast, forkert behandling eller lignende, samt nødvendig rengøring betales af lejeren.

Lejer må ikke udleje materiel til 3. person uden skriftlig godkendelse fra udlejer.


Betalingsbetingelser:

Såfremt en betaling ikke er sket rettidigt for en leverance, er vi uden at dette pådrager os noget erstatningsansvar, berettiget til at tilbageholde alle yderligere leverancer til lejer eller køber, uanset om leverancerne har nogen indbyrdes sammenhæng.

Hvis betalingsbetingelserne misligholdes, forbeholder vi ret til afhentning af materiel.

                                 

Forpligtelser og ansvar:

Lejer skal kontrollere materiellet ved modtagelse. Hvis der er fejl eller mangler skal lejer straks henvende sig skriftligt til udlejer. Der må ikke ryges i udlejers materiel. En overtrædelse heraf vil medføre ekstra udgift til rengøring. Materiellet skal tilbageleveres i forsvarlig stand. Lejer erklærer ved sin underskrift på den indgående kontrakt, at have materiellet, hvis tilstand og egenskaber ikke giver anledning til indsigelser. Lejer påtager sig i lejeperioden enhver risiko i forbindelse med materiellets benyttelse.

Lejer har ikke ret til at kræve erstatning for betaling (herunder også driftstab), hæve lejeaftalen eller gøre anden misligholdelsesbeføjelse gældende, såfremt det lejede materiel senere måtte vise sig at være mangelfuldt eller ikke svarer til lejerens forudsætninger.

Lejeren bærer risikoen og ansvar for skade, som måtte følge af ukurant eller ukyndig brug af det lejede. Der må ikke foretages reparationer eller forandringer på materiel uden udlejers samtykke.

Materiel tilbageleveres rengjort og i samme stand som ved modtagelsen. Materialet forbliver udlejers ejendom og har til en hver tid ret til at besigtige det udlejede materiel.


I tilfælde af lejers misligholdelse vedrørende nærværende aftale med udlejer er udlejer berettiget til at afhente det udlejede, og lejer er forpligtet til at udlevere det udlejede til udlejer eller dennes repræsentant.

Det samme gælder i tilfælde af at lejer kommer under konkurs, betalingsstandsning eller indleder forhandlinger om akkord med kreditorerne. Transporten af det lejede er for lejers regning.

Materiellet må ikke flyttes uden meddelelse til udlejeren, og der må ikke foretages fremleje eller udlån til andre uden skriftlig aftale med udlejer. Såfremt misbrug af materiellet konstateres, er udlejer berettiget til uden varsel at hæve lejemålet og demontere og transportere materiellet for lejers regning. Enhver omkostning i tilfælde af arbejdsstandsning på grund af fejl på eller ved havari af det lejede materiel er udlejer uvedkommende. Lejet materiel kan IKKE overdrages til lejer eller andre, ejendomsretten er til enhver tid PRO-trans A/S. Det påhviler lejer til en hver tid at påse, at udlejers identifikationsmærker er intakte og ikke fjernes i lejeperioden.


Forsikring:

Materiellet skal være behørigt forsikret af lejeren. Så længe materiellet ikke er afhentet af udlejer eller afleveret på vor plads, samt under hele lejemålet, bærer lejer enhver risiko og ansvar for det lejede materiel.

Enhver beskadigelse, det vil sige i det omfang, skaden ikke fuldt ud dækkes af forsikringen, betales/erstattes af lejeren. Enhver skade skal straks anmeldes til udlejer. Hærværk, tyveri eller anden kriminalitet skal tillige anmeldes til politiet med oplysning om rapport sendes til udlejer, inden 48 timer.


Lovvalg og værneting:

I enhver tvist, som ikke løses i mindelighed PRO-trans A/S og lejer imellem, benyttes Sø- og Handelsretten i København som værneting og dansk ret finder anvendelse.

Søger I rådgivning, et godt tilbud eller noget helt tredje, så fang os på et af nedenstående kontaktoplysninger.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Beta 5 – Søften

8382, Hinnerup

all@pro-trans.dk

Nordsøvej 15

2150, Nordhavn

Aarhus

+45 86785335

Vi glæder os til at høre fra jer

København

+45 39275003